Tungens bevægelighed afgør din hovedform

Hvis tungen ikke er fri til at hvile i ganen, kan det have store konsekvenser for din hovedform. Blandt andet risikerer du at få skæve tænder, smalle luftveje og at ende op med en underudviklet kæbe.

Tungens bevægelighed, og evne til at støtte kraniets udvikling, afgører din hovedform. Hvis tungen ikke kan bevæge sig fuldt ud, kan hovedet vokse uhensigtsmæssigt og medføre en række helbredsproblemer.

Af Didde Thorsted, osteopat hos QKlinik

Tungen er et meget vigtigt organ, når det kommer til orofacial (mund og ansigt) udvikling og vækst. Specielt tungens position og bevægelighed er afgørende for, hvordan din hovedform udvikler sig med alderen.

Spædbarnets kranie består af flere knogledele, der ikke er vokset sammen ved fødslen. Dette letter spædbarnets vej ind i verden, hvor de flade kranieknogler er nødsaget til at overlappe hinanden for at gøre passagen gennem mors bækken muligt.

Det fleksible kranie sikrer også optimale pladsforhold for hjernens vækstspurt. Den hurtigste hjernevækst forekommer i det sidste trimester af graviditeten og i spædbarnets første leveår.1

Knoglerne og suturene (samlingerne mellem knogledelene) påvirkes af positionen i maven og under fødslen. Efter fødslen påvirkes kraniet, via musklernes træk og stræk, på grund af hjernevæksten samt udefrakommende tryk.

Stramt tungebånd og brug af sut kan ændre kraniets vækst

Ved en optimal tungefunktion presser tungen imod ganen og indersiden af tænderne med den samme kraft, som læberne og kindmuskulaturen påvirker kraniet med udefra. Er disse to modsatrettede kræfter i balance, vokser kraniet, som det skal.

Mangler denne balance derimod, eller hvis udefrakommende kræfter som for eksempel brug af sutteflaske, sut/tommel, stramt tungebånd og hvis spædbarnet har en yndlingsside, kan det medføre ændring i kraniets og kæbens vækst2.

Spædbarnets underkæbe er typisk lettere tilbagetrukket ved fødslen, fordi hagen ofte har været trykket mod brystet, da det lå i livmoderen.

Så snart barnet er født og begynder at amme, vil over- og underkæben vokse fremad og nedad, guidet af tungen og ansigtets muskler.

Er tungens bevægelighed begrænset, vil den ikke kunne stå imod den kraft, ansigtets muskler påvirker kæben med. Dette kan føre til en begrænset vækst af underkæben.

“Det er en afgørende faktor for udvikling af kraniets form, funktion af mundhule, svælg og kæbe, samt spædbarnets generelle trivsel, hvilket danner grundlaget for barnets videre udvikling og vækst.”

Didde Thorsted om vigtigheden af at have en optimal tungefunktion

En underudviklet kæbe gør det sværere at trække vejret

Ved en tilbagetrukket underkæbe, vil tungen forskydes bagud i mundhulen, hvilket kan mindske luftvejene i svælget. Bliver denne påvirkning for stor, kan barnet være nødsaget til at mundånde16.

Det øger modstanden i luftvejene i næsen, hvilket blandt andet kan medføre risiko for mikrotraumer bagerst i svælget, inflammation, øget vækst af mandlerne17, børnepolypper og tør mund.

Dette starter en ond cirkel, som over tid vil forværre tendensen til mundånding og yderligere påvirke den orofacielle vækst i en negativ retning18-19.

Når tungen ikke har mulighed for at hvile mod ganen og fylde mundhulen i alle retninger, påvirkes også overkæbens vækst.

Ganen bliver høj og V-formet i stedet for bred og U-formet. En høj gane kan påvirke næseskillevæggen, men kan også i sig selv give en øget luftvejsmodstand og dårligere kvalitet af den ønskede næsevejrtrækning3.

V-formet gane og u-formet gane. Tungen spiller en afgørende rolle for, hvordan din hovedform kommer til at se ud.
Til venstre ses en v-formet gane, til højre en u-formet gane. Tungens position i munden har en afgørende betydning for, hvordan din gane kommer til at se ud. Foto: Roque Dental and TMJ Clinic

Stramt tungebånd kan give mange orofacielle problemer

Disse påvirkninger af kraniets vækst ses også ved stramt tungebånd3. Her vil et utilstrækkeligt tryk fra tungen mod ganen, både i fostertilværelsen og efter fødslen, ikke kunne modsvare ansigtsmusklernes kraft og skabe en ønskelige balance i kraniets vækst4.

Dette kan medføre en høj gane, en forlængelse af den bløde gane5, reduceret bredde på over- og underkæbe, overbid6, påvirket tandstilling og bidfunktion7, underbid samt et disharmonisk ansigt med en smallere midtersektion af ansigtet i forhold til den øvre og nedre ansigtssektion18.

Stramt tungebånd forbindes også med et afvigende sutte-synke-mønster hos nyfødte, tygning hos spædbørn 8-11 og fører ofte til taleproblemer12.

Hvis tungebåndet er stramt, kan der også ses anatomiske forandringer i de orofacielle strukturer, såsom en lav tungeposition, at tungen presser mod gummer eller tænder og høj, smal gane.

De forandringer medfører nedsat anatomisk støtte for de øvre luftveje, hvilket kan medvirke til et kollaps af de øvre luftveje, mens barnet sover13-14, 20-24 .

Sådan et kollaps resulterer i søvnforstyrret vejrtrækning (SDB) og obstruktiv søvnapnø (OSA)4,26,27.

“Når tungebevægeligheden er begrænset, ses et øget behov for at aktivere hjælpemuskler til at udføre basale funktioner, så som vejrtrækning, amning, tygning og synkning.”

Didde Thorsted, osteopat

Kroppen kompenserer for den manglende bevægelighed

Tungen, som udspringer fra de dybeste dele af kraniet og hæfter helt ned til tungebenet, har mange myofascielle (muskel & fascie) forbindelser til hals- og nakkemusklerne.

Hvis man har stramt tungebånd, ses der ofte en hyperaktivitet i musklerne over tungebenet og en fremskydning af hovedet.

Når tungebevægeligheden er begrænset ses et øget behov for at aktivere hjælpemuskler til at udføre basale funktioner, så som vejrtrækning, amning, tygning og synkning. Denne hyperaktivitet vil yderligere forkorte musklerne og øge hovedets fremskydning 25.

Et stramt tungebånd vil ligeledes påvirke kæbeleddets stabilitet, funktion og form via muskulær påvirkning.

En velfungerende tunge er nødvendig for at kunne trives

En velfungerende tunge er altså ikke kun nødvendig for spædbarnets evne til at tage næring til sig. Det er en afgørende faktor for udvikling af kraniets form, funktionen i mundhule, svælg og kæbe samt spædbarnets generelle trivsel, hvilket danner grundlaget for barnets videre udvikling og vækst.

I mit daglige virke som osteopat med speciale i børnebehandling, ser jeg mange små klienter med udfordret tungemobilitet, både af funktionel og strukturel art.

Skal disse klienter hjælpes bedst muligt, kan jeg kun understrege vigtigheden i det tværfaglige arbejde mellem OMFT, øre-, næse-, halslæger (ØNH-læger), ammevejledere og børneosteopater.

For de ældre børn er det også vigtigt at samarbejde med talepædagog og en ergo- eller fysioterapeut med speciale i synkning og spisning.


Kilder:
  1. Dean Falk. Evolution of brain and culture: the neurological and cognitive journey from Australopithecus to Albert Einstein.Journal of Anthropological Sciences Vol. 94 (2016), pp. 1-14. doi 10.4436/jass.94027
  2. M Sánchez-Molins 1J Grau CarbóC Lischeid GaigJ M Ustrell Torrent. Comparative Study of the Craniofacial Growth Depending on the Type of Lactation Received. Eur J Paediatr Dent. 2010 Jun;11(2):87-92. PMID: 20635843
  3. Livia Eisler Pompéiaa,*, Roberta Simoni Ilinskya, Cristina Lúcia Feijó Ortolania, Kurt Faltin Júniora Corresponding author. E-mail: livia.pompeia@ stricto.unip.br (L.E. Pompéia). Ankyloglossia and its influence on growth and development of the stomatognathic system. A influência da anquiloglossia no crescimento e desenvolvimento do sistema estomatognático. Universidade Paulista (UNIP), São Paulo, SP, Brazil. Received on July 13 2016; approved on October 7 2016; available online on June 08, 2017. http://dx.doi.org/10.1590/1984-0462/;2017;35;2;00016
  4. Huang YS, Quo S, Berkowski JA, Guilleminault C. Short lingual frenulum and obstructive sleep apnea in children. Int J Pediatr Res [Internet] 2015;1(003).
  5. Yoon AJ1Zaghi S2,3Ha S4Law CS1Guilleminault C5Liu SY2. Ankyloglossia as a risk factor for maxillary hypoplasia and soft palate elongation: A functional – morphological study. Orthod Craniofac Res. 2017 Nov;20(4):237-244. doi: 10.1111/ocr.12206. Epub 2017 Oct 10.
  6. Srinivasan and Chitharanjan Skeletal and dental characteristics in subjects with ankyloglossia. Progress in Orthodontics 2013, 14:44 http://www.progressinorthodontics.com/content/14/1/44
  7. Anna Cecilia VazPavithra M Bai. Lingual frenulum and malocclusion: An overlooked tissue or a minor issue. Indian journal of dental  2015. DOI:10.4103/0970-9290.172044
  8. Dollberg S, Botzer E, Grunis E, Mimouni FB. Immediate nipple pain relief after frenotomy in breast-fed infants with ankyloglossia: a randomized, prospective study. J Pediatr Surg. 2006;41(9):1598-600.
  9. Wallace H, Clarke S. Tongue tie division in infants with breast feeding difficulties. Int J Pediatr Otorhinolaryngol.2006;70(7):1257-61. Epub 2006 Mar 9.
  10. Srinivasan A, Dobrich C, Mitnick H, Feldman P. Ankyloglossia in breastfeeding infants: the effect of frenotomy on maternal nipple pain and latch. Breastfeed Med. 2006;1(4):216-24.
  11. Queiroz Marchesan I. Lingual frenulum: classification and speech interference. Int J Orofacial Myology. 2004;30:31-8.
  12. Lee SY, Guilleminault C, Chiu HY, Sullivan SS. Mouth breathing, “nasal disuse,” and pediatric sleep-disordered breathing. Sleep Breath. 2015;19(4):1257-64. doi: 10.1007/s11325-015-1154-6. Epub 2015 Apr 16.
  13. Guilleminault C, Akhtar F. Pediatric sleep-disordered breathing: New evidence on its development. Sleep Med Rev. 2015;24:46-56. doi: 10.1016/j.smrv.2014.11.008. Epub 2014 Dec 4.
  14. Kim JH, Guilleminault C. The nasomaxillary complex, the mandible, and sleep-disordered breathing. Sleep Breath. 2011;15(2):185-93. doi: 10.1007/s11325-011-0504-2. Epub 2011 Mar 11
  15. Defabianis P. Ankyloglossia and its influence on maxillary and mandibular development. (A seven year follow-up case report). Funct Orthod. 2000;17(4):25-33.
  16. Fitzpatrick MF, McLean H, Urton AM, Tan A, O’Donnell D, Driver HS. Effect of nasal or oral breathing route on upper airway resistance during sleep. Eur Respir J. 2003;22(5):827-32.
  17. Harvold E, Tomer B, Vargervik K, et al. Primate experiments on oral respiration. Am J Orthod 1981; 79: 359–372.
  18. Vargervik K, Miller AJ, Chierici G, et al. Morphologic response to changes in neuromuscular patterns experimentally induced by altered modes of respiration. Am J Orthod 1984; 85: 115–124.
  19. García Pola MJ, González García M, García Martín JM, et al. A study of pathology associated with short lingual frenum. ASDC J Dent Child 2002; 69: 59–62.
  20. Lalakea L, Messner AH. Ankyloglossia: the adolescent and adult perspective. Otolaryngol Head Neck Surg 2003; 128: 746–752.
  21. Marchesan IQ. Lingual frenulum: classification and speech interference. Int J Orofacial Myology 2004; 30: 31–38.
  22. Martinelli RLC, Marchesan IQ, Berretin-Felix G. Longitudinal study of the anatomical characteristics of the lingual  frenulum and comparison to literature. Rev CEFAC 2014; 16: 1202–1207.
  23. Marchesan IQ, Martinelli RL, Gusmão RJ. Lingual frenulum: changes after frenectomy. J Soc Bras Fonoaudiol 2012; 24: 409–412.
  24. Schames SE, Jordan M, Robbins H, Katz L, Talbert K. Nonodontogenic Sources of Dental Pain. CDA J. 2016 44(8):507-13.
  25. Moss-Salentijn L. Melvin L. Moss and the functional matrix. J Dent Res. 1997;76(12):1814-7.
  26. Yu-Shu Huang1 and Christian Guilleminault2*, Pediatric obstructive sleep apnea and the critical role of oral-facial growth: evidences. HYPOTHESIS AND THEORY ARTICLE Front. Neurol., 22 January 2013 https://doi.org/10.3389/fneur.2012.00184
  27. Christian GuilleminaultShehlanoor Huseni, and  Lauren Lo. A frequent phenotype for paediatric sleep apnoea: short lingual frenulum. ERJ Open Res. 2016 Jul; 2(3): 00043-2016.  Published online 2016 Jul 29. doi: 10.1183/23120541.00043-2016

Skriv et svar